fredag den 6. januar 2012

6. januar 2012 - Layout til Design

 Disse 4 skitser viser, hvordan min hjemmeside er opdelt.. Forsiden indeholder link til
de 3 undersider, samt en tekst som beskriver, hvad det er hjemmesiden i bund og grund går ud på. Derudover har jeg valgt at lave en lille sætning i bunden - som går igen på alle undersiderne for at man kan se, at siderne hænger sammen. På den første underside - Om mig - har jeg valgt at lade billedet fra forsiden gå igen, og har lavet det større, for at det har pasform med beskrivelsen af mig, og så man ved, at det er den rette side man er inde på. Jeg har også brugt samme element på de to andre undersider, for igen at have en form for sammenhæng mellem dem (den røde tråd?).

Jeg vil så sige, at i det endelig produkt, har jeg valgt at ændre i farverne, for jeg synes, at den brune baggrund blev for mørk - og derfor var det en stor mørk klump. Derfor har jeg ændret det således, at det er en hvid baggrund, typografien er sort, og overskrifterne bliver brun/røde - og der er kommet et ekstra element, ved at jeg har lavet tekst der går lodret i den venstreside af hjemmesiden, som har samme farve som overskrifterne og sammen typografi som "M. Madsen" på forsiden.

Ellers er alle elementerne de samme som ses her.




3 Ring Target:


Min kerneværdi er Hvem er jeg? Blød - Hård, da jeg vil have at jeg afspejler mig i hjemmesiden, for derved at den indeholder de elementer jeg godt kan lide. Derudover har jeg fundet ud af, at den indeholder noget symbolsk, for jeg både kan være blød (omsorgsfuld) og hård (ben i næsen - sige hvad jeg mener), dette bliver visualiseret ved at jeg har anvendt blød typografi og ramme og skarp typografi og billedeforme.

Den næste cirkel er Kreativ, da jeg gennem min hjemmeside vil udstråle, at jeg er kreativ, da jeg godt kan lide at "lege" med tingene - så der bliver skabt nye og mere effektive produkter ud af det. Dette viser også nummer to cirkel, som er idérig - fordi jeg kan skabe nyt ud af noget gammelt - eller noget helt nyt ud af noget ikke eksisterende. Dernæst er der stemningsfuld, og det er fordi jeg elsker sort/hvid billeder, og de giver en form for god stemning i hjemmeside.

Mit koncept er derfor at jeg har valgt at "spille" med de sorte, hvide og grå tonede farver både i billeder og typografi for at det får et billede af, hvem jeg er. Jeg kan godt lide sort/hvid billede, fordi jeg synes, at det er fedt selv at kunne sætte farver på et billede - forskelligt fra person til person - så man bruger fantasien så godt som muligt, og derfor synes jeg, at sorte og hvide billeder er meget mere stemningsfulde end farvede billeder.
Derudover har jeg valgt disse tre billeder, fordi jeg synes, at de er med til at beskrive mig som den jeg er. Det første billede af kvinden med kamera og smøg, beskriver den kreative del af mig. Hende med glas og skævt ansigt beskriver mig således, at jeg har forskellige ansigter - ved at jeg både har en blød og omsorgsfuld side, men samtidig også kan være hård - jeg har ben i næsen. Det sidste billede beskriver mig således, at jeg ser fodgængovergangene som forskellige veje/drømme man kan tage. Jeg har altid gerne ville være det ene og det andet, og der hvor hun så står nu er der hvor jeg er i mit liv, og det jeg ønskede mig, nemlig Multimediedesigner.
Så disse billeder er faktisk symbolske.
                                                                                                                          
De to typografier har jeg valgt, fordi jeg at de afspejler sig i den bløde og hårde type jeg er, og derfor skulle det passe sig ind til resten af mit koncept. Og så synes jeg at typografierne er fede. Selvom jeg godt ved, at "man" helst ikke vil have en typografi med fod på, så har jeg valgt det alligevel, fordi jeg mener ikke, at det er uoverskueligt at læse - når jeg har gjort det så kortfattet som jeg kan. Hvilket jeg også har valgt ved at have skarpe kanter om billederne og en blød ramme om det hele.

Så mit koncept er, hvem er jeg!?
                                                                                             

Ingen kommentarer:

Send en kommentar